Idekatalog/Bilag - Meningsfuld beskæftigelse
1. Meningsfuld beskæftigelse – fordi det er godt for den enkelte og for kommunens økonomi
Idekatalog
· Beskæftigelsesindsats fokus på den enkelte borgers muligheder. Mere tillid og mindre kontrol. Hellere deltidsjobs og frivilligt arbejde end krav om passivitet.
· Ingen skal føle sig tilovers. Uanset hvor lidt eller meget de nu kan bidrage med. Vi skal kunne tilbyde lærepladser til vores unge i samarbejde med de lokale virksomheder. Vi skal også kunne tilbyde kontanthjælpsmodtagere job i fx grønne omstillingsvirksomheder indenfor natur- og miljøpleje og udviklingen af miljøløsninger i nærmiljøet (fx i relation til genbrug og recycling). Vi skal bl.a. skabe grobund for, at stadig flere grønne, socialøkonomiske virksomheder kan opstå og udvikle sig i Roskilde, så vi får en bedre social balance, der giver plads til alle på et mere åbent jobmarked.
· Vi skal hjælpe virksomhederne med at tilbyde lærepladser. Nogle virksomheder undlader at oprette lærepladser, fordi det kræver for megen administration. Her skal kommunen hjælpe.
· Vi skal lære af andre kommuner. Det giver mening at arbejde med noget, der virker. Men vi behøver ikke altid selv at bruge ressourcer på at opfinde løsninger. Vi skal konsekvent undersøge eksisterende viden og tage ved lære, når der er nogen, der allerede har fundet gode og bæredygtige løsninger på vores fælles udfordringer.
· Mindre stress og magtesløshed Det er dyrt for kommunen, når mennesker mister arbejdsgejsten og bliver sygemeldt eller ledige. De kommunalt ansatte i dagplejer, vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem og sagsbehandling skal tages mere med på råd om, hvad der virker og hvad ikke. Tilsvarende skal virksomheder og borgere/pårørende, der har brug for hjælp fra kommunen, tages med på råd om deres behov og mødes af en tidligere, tværgående og bedre koordineret indsats der giver hjælp til selvhjælp så hurtigt som muligt.
· Tættere samarbejde. Vi skal udvikle og støtte samarbejdet med borgere i nævn og råd samt kommunens mange frivillige, så vi får optimal glæde af lokal virkekraft og lysten til at gøre en forskel.
· Belønning af gode forslag. Vi foreslår en pris til ”Årets bedste forslag til Roskilde Kommune” fra hhv. ansatte, borgere, virksomheder, frivillige og tværgående samarbejder, der peger på løsninger, der på samme tid gavner kommunens økonomi, mennesker og/eller natur.
· Flere grønne jobs og varme hænder i kommunen. I stedet for at sætte mennesker på passiv forsørgelse skal kommunen udbygge beskæftigelsen og mulighederne for (efter)uddannelse indenfor naturpleje (se sund natur, miljø og klima) og omsorg (se sundt samfund). Pengene skal komme fra øget uddelegering af ansvar og mindre topstyring.
· Flere grønne virksomheder. Roskilde er både universitetsby og ungdomsby, og kommunen rummer masser af potentiale for offentligt-private samarbejder og grøn iværksætteri i hele kommunen. Grønne virksomheder kan – med lavt ressourceforbrug - være med til at bane vejen for en bæredygtig omstilling på alle niveauer. Gennem strategisk opkøb af byggegrunde og virksomhedsbygninger kan Roskilde Kommune aktivt headhunte og styre, hvem der får adgang til at placere deres virksomheder i Roskilde Kommune. Kommunen skal understøtte samarbejds- og udviklingsmulighederne for de virksomheder, der vil bidrage til grøn omstilling og grøn vækst.
2. Større lighed i afvejning af økonomi, samfund og miljø – fordi penge kun er et middel.
Lokalplaner, som lægger rammerne for brugen og udnyttelsen af et område, bliver ofte lavet, som investorerne (herunder kommunen) ønsker det – uden at spørge brugerne.
Tidsplan for Kommunens budget. Kommunernes Landsforening: ”Kommunerne vedtager hvert år medio oktober budgettet for det kommende år. En foreløbig opgørelse af kommunernes budgetter foreligger ultimo november måned, hvor fokus er budgetniveauet set ift. de aftalte rammer på skat, service og anlæg. De endelige budgetter foreligger medio januar måned i budgetåret.
De endelige regnskaber for kommunerne offentliggøres af Danmarks Statistik medio maj året efter regnskabsåret.
Idekatalog
· Vi skal lære af Hedensted Kommune, som har rigtigt gode erfaringer med samskabelse. http://www.altinget.dk/kommunal/artikel/i-hedensted-er-samskabelse-en-tankegang-ikke-et-projekt
· Før politikerne lægger årets budget skulle de spørge borgere og ansatte, hvor kommunen spilder tid og penge, og hvor kommunens penge kunne bruges bedre.
· Flere ved mere. Politikere og embedsmænd skal lytte mere til de lokale - børn, unge, voksne, ældre - før de laver udviklingsplaner for en bæredygtig udvikling. Det kan fremmes med demokratiske dialogprocesser og idéudvikling i åbne workshops. I Roskilde og andre større byer kan der oprettes borgerstyrede byplanfora, hvor borgerne kan diskutere lokalområdets fremtid og de tre bundlinjer på åbne præmisser. Byrådet kan desuden møde landsbyernes bylaug mindst en gang om året med fokus på hvilken bæredygtig udvikling borgerne ser for deres lokalområde.
· Nærdemokrati. Politikerne skal skabe bæredygtig udvikling i tæt samarbejde med borgerne og de fagprofessionelle. Strategiplanlægningen i byrådet skal ske igennem tættere og mere dialog-baserede processer med kommunens borgere og de fagprofessionelle i kommunens forskellige afdelinger og institutioner. Borgerne skal have mulighed for at rejse sager direkte i byrådet, og ved at bruge en særlig borger-app. kan byrådet høre borgernes mening i konkrete sager af betydning for hele kommunen. Embedsmænd, der har været med i sagsbehandlingen af specifikke punkter til den politiske dagsorden, skal inviteres til at præsentere sagerne i byrådet, så fagprofessionalitetens overvejelser kommer i fokus og dialogen mellem embedsværk og byråd styrkes.
Nyttig viden
Relevante politikker:
Skolepolitik http://roskilde.dk/kommunen/indsatsomraader-og-politikker/skolepolitik
Klubpolitik http://roskilde.dk/kommunen/indsatsomraader-og-politikker/klubpolitik
Ungepolitik http://roskilde.dk/kommunen/indsatsomraader-og-politikker/ungepolitik
Kultur og idrætspolitik http://roskilde.dk/kommunen/indsatsomraader-og-politikker/kultur-og-idraetspolitik
Beskæftigelsespolitik http://roskilde.dk/kommunen/vision-politikker-og-indsatsomraader/beskaeftigelsespolitik
Erhvervs- og vækstpolitik http://roskilde.dk/kommunen/indsatsomraader-og-politikker/erhvervs-og-vaekstpolitik
Frivilligpolitik http://roskilde.dk/kommunen/indsatsomraader-og-politikker/frivilligpolitik
Integrationspolitik http://roskilde.dk/kommunen/vision-politikker-og-indsatsomraader/integrationspolitik
Indsatsområder i Roskilde Kommune
Roskilde Innovativ Uddannelsesby http://roskilde.dk/kommunen/indsatsomraader-og-politikker/roskilde-innovativ-uddannelsesby
Drenge Uddannelse Roskilde (2011-2015) http://roskilde.dk/kommunen/indsatsomraader-og-politikker/drenge-uddannelse-roskilde-dur
Virkelig god inspiration – med eksempler fra andre kommuner - til at arbejde tværfagligt og koordinere bedre på tværs af sektorer kan findes på hjemmesiden for Viden på Tværs http://vpt.dk/ under Kommunernes Landsforening (KL)
FNs verdensmål
”Kvalitetsuddannelse” er FNs verdensmål nr. 4 og ”Anstændige job og økonomisk vækst” verdensmål nr. 8. ”Mindre ulighed” er verdensmål nr. 10.
På landsplan har politikerne i mange år haft et mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, men der er stadig et stykke vej. I Roskilde forventede man i 2015, at kun 82 % ville have en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet niende klasse. Og de elever, der ikke får en ungdomsuddannelse klarer sig ifølge statistikkerne langt ringere end resten af befolkningen. Over halvdelen af de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, har faktisk forsøgt flere gange, og henter dermed måske et dobbelt nederlag samtidig med, at det er omkostningsfuldt for samfundet på både kort og langt sigt.
Men undersøgelser viser, at det kan lade sig gøre at hjælpe de udsatte unge frem, hvis institutioner arbejder tæt sammen og medinddrager familien - og det private erhvervsliv træder til med flere praktik- og træningsarbejdspladser. Hvor der er behov for flere skåne- og flexjobs kan de med fordel oprettes indenfor den del af det grønne område, der ikke løftes tilstrækkeligt i dag.
Unge som gamle med behov for dagpenge, sygedagpenge, kontant- eller uddannelseshjælp kan henvende sig i Jobcenter Roskilde: http://roskilde.dk/telefonbog/kontakt/jobcenter-roskilde
Ledige, ensomme og iværksættere m.fl. - unge som gamle kan bruge INSP som socialt mødested og inspiratorium for samskabelse. http://insp.dk/om-insp-ny/
Statistik: Andel af ungdomsårgang der forventes at få en uddannelse
DR mange unge får aldrig en ungdomsuddannelse
https://www.dr.dk/ligetil/indland/mange-unge-faar-aldrig-en-ungdomsuddannelse